Spring til indhold

Sejlklub

Fra maj til september mødes vi mandag kl. 18.30 til 20.30 og sejler sammen fra Gershøj Havn. Du skal være 9 år eller derover og kunne svømme.

Piger og drenge har det sjovt sammen, og det er en god mulighed for både at lære vandet at kende, lære om sikkerhed, og lære at blive en god sejler samtidig med at du hygger dig med dine venner.

Du behøver ikke at bo i Gershøj for at være med, men du skal være medlem af Gershøj Børneklub. Det koster 100 kr. årligt. Hvis du vil være med, så ring til Jens Peter Nissen på telefon 21794746.

TØJ, SIKKERHED OG VOKSNE

Klubben råder over redningsveste, så du kan egentlig bare komme i dit dagligdagstøj, og hoppe i en redningsvest.  Det er fint, når du skal prøve det de første gange.

Vil du være super tjekket, kan du tage bløde gummisko på, en varm trøje og noget vand- og vindtæt overtøj. Det er ALTID koldere på vandet end inde på land.

Det er meget sjældent at en optimistjolle vælter, men der er alligevel nogen, der synes, at det er dejligt at sejle i en våddragt – men det er faktisk slet ikke nødvendigt. Klubben råder over en redningsbåd.

Meld dig ind.

Det koster kun 100 kr. om året at være medlem af Gershøj Børneklub.