Fællesspisning

Den mørke sæson er over os, og vi genoptager naturligvis vores populære fællesspisninger.
Fredag d. 26 oktober kl. 18 inviterer vi store som små til fællesspisning.
Det er Halloween tid, så vi håber at børnene har lyst til at komme i deres halloween-udklædning. Vi laver ansigtsmaling til store såvel som små – hvis man trænger til en halloween-dekoration.

Eller er konceptet som det plejer: vi bestiller mad til dem, der bestiller OG betaler på MobilePay på forhånd.
Kom med og hyg dig – det er altid på børnenes præmisser, men I må gerne være med selvom I ikke har børn på slæb. Det plejer at være så hyggeligt – og vi glæder os til at se jer!

Pris:

Voksne: 100 kr.
Børn: Gratis

Øl, vand og vin kan købes til små penge i klubben.

Sådan gør I: 

Du overfører beløb til vores kasserers MobilePay: Jens Peter Nissen 21 79 47 46.

Husk også at skriv en sms til Stine 28 26 35 36 og fortæl, hvor mange I kommer eller aller bedst skriv på Facebook tråden her, hvor mange I kommer.

Kun således har vi har styr på antallet af børn, som der jo ikke betales for!

Først når du har betalt, kommer du på bestillingslisten til mad.

Sidst frist: 

Sidste frist for tilbagemelding OG betaling er d. 20 oktober.

Hjælp os 

Vores arrangementer er arrangeret af bestyrelsen, men vi behøver jeres hjælp. Vi plejer at sige, at har man små børn kommer man f.eks. kl. 17.30 og hjælper med borddækning og rydder lidt op undervejs. Til gengæld kan man forlade festen tidligt og efterlade oprydningen til dem, der bliver hængende længe,
Vi er ofte rigtigt mange, så giv et nap til start, undervejs eller til slut.