FORÅR I GERSHØJ

Foråret i Gershøj byder på mange tilbud. Ud over Børneklubbens aktiviteter, har byens andre foreninger også tilbud til såvel børn som voksne. Her får du et overblik, da de mange fine tilbud, der fortjener så stor opbakning som muligt.

 Hornfiske-tur

Fiskeriforeningen afholder hvert år en tur på fjorden, når hornfiskene trækker igennem fjordene. Så bliver der fisket hornfisk!  Det er i år d. 20. maj kl. 8.00 med afgang fra Havnen.

Arrangør: Fridsfiskerne Gershøj.

Fugleskydning 25. maj

Gershøjs traditionsrige fugleskydning finder altid sted Kr. Himmelfartsdag. Mænd i alle aldre mødes og skyder i etaper fuglen ned og hygger sig i hverandre selskab. Det sker bag Børneklubben. Man kan få mere at vide hos Hugo, Tom eller Jens Peter.

Arrangør: Skydelauget

Pinsetur  d. 3. juni

Byen holder en meget gammel tradition i hævd pinselørdag. Her sejler fiskerne (i dag, dem med både i havnen) fra Gershøj Havn kl. 13, og fragter byens beboere til et udvalgt sted, hvor alle spisermedbragte picnic-kurve.  Det er en dejlig tradition og alle er meget velkomne. Man indfinder sig blot på havnen og får plads i en båd sammen med andre bysbørn.

Arrangør: Havnen

Skt. Hans og Havnefest d.23 og 24. juni. 

Gershøj Bylaug har en mangeårig tradition for at invitere byen til havnefest i en weekend op til Skt. Hans.

Der er fællesspisning, revy, pølser og øl på havenen, samt diverse tilbud for store som små.

Arrangør: Bylauget