NATLØB FOR BØRN OVER 9 ÅR

Fredag den 11. november står den på natteorienteringsløb for børn over ni år. Det bliver spændende, uhyggeligt – og også ret sjovt! (OPDATERING: VI HAR PGA. EN DOBBELTBOOKING AF LOKALERNE, MÅTTE UDSKYDE TIL EFTER JUL.)

Vi mødes i klubbens lokaler kl. 19.
Vi udvælger de seje hold, fremlægger kort og snakker regler.

Så går den vilde skattejagt ud i mørket på veje, som I aldrig har været på før, gennem områder uden gadelys – og undervejs vil der være poster, der skal findes, opgaver, der skal laves og historier, der skal fortælles.

Vi slutter i klubbens lokaler ca. 21.30 – hvor der er sodavand og præmieoverrækkelse!

DE VOKSNE
I klubbens lokaler skal de voksne rigtigt hygge sig sammen med børn under 9 år, mens de store bliver sendt ud på farlige og ikke altid helt lækre opgaver i nattens mørke. Her serverer vi kaffe – og når de store er væk, skal vi også have kage – og spiller spil med de mindre søskende og deres forældre. Måske tager vi alle legesagerne frem.

MEDBRING Natløb
Godt tøj. Uanset vej tager vi af sted. Evt. en lommelygte. Hvert hold får lov at have EN lommelygte med.
Telefoner er ikke velkomne!

TILMELDING
Du skal være fyldt ni år.
Meld dig til hos Stine på 28 26 35 36.
Vi vil også gerne vide om dine forældre og små søskende kommer i klubben og hygger.
Du skal tilmelde dig inden d. 6. november.

GRATIS FOR MEDLEMMER
Det er gratis for medlemmer. Du kan blive medlem af klubben og få glæde af alle vores tilbud. Det koster 100 kr. om året og du finder mere info her:http://gershøjbørneklub.dk/?page_id=113